Fredagsfællesskab vender tilbage

Fredagsfællesskab vender tilbage d. 10. september

Nu starter vi efter en lang uønsket coronapause fredagsfællesskab op igen. Første gang bliver nu på fredag d. 10. september.

Konceptet er kort sagt hyggeligt samvær og Bibelundervisning. Vi starter aftenen med at spise sammen. Første gang bliver det sammenskudsgilde, hvor vi alle medbringer noget til en fælles "buffet". Når alle er blevet mætte samles de voksne til bibelundervisning med samtale og mulighed for spørgsmål, mens der bliver noget for børnene. Mathias vil dette efterår undervise over Kolossenserbrevet over tre fredage. På fredag gennemgår vi Kol 1,1-2,5. 

De to øvrige gange i efteråret bliver d. 8. oktober over Kol 2,6-3,17 og d. 12. november over Kol 3,18-4,18.