Bibelstudiegrupper

I LM-Kirken i Skjern har vi bibelstudiegrupper, som er mindre fællesskaber på 8-10 personer. Vi mødes ca. 1 gang i måneden i hinandens hjem. Her kan vi fordybe os i Bibelen og drøfte, hvad vi har læst i et fortroligt forum. Det er vores håb, at vi frimodigt kan dele både stort og småt med hinanden fra hverdagslivet og livet med Gud.

Jesus siger i Matthæus Evangeliet kap. 18, v. 20: ”For hvor to eller tre er forsamlet i mit navn, dér er jeg midt iblandt dem.”